Sådan ser du Kanal Østjylland 

 

Det er ikke alle, der kan se Kanal Østjylland, når kanalen går i luften søndag den. 1. november.
Her kan du se, hvad du skal gøre for at se kanalen - afhængig af om du modtager tv via kabel, antenne, parabol eller Boxer.

Klik på billederne for at se korte videoklip med en guide til, hvordan du ser Kanal Østjylland.

 
______________________________________________________________________
 
 
Kabel og antenneforeninger
Tv-udbydere som Yousee og Stofa er forpligtiget til at sende Kanal Østjylland, men kun digitalt.

Hvis dit fjernsyn ikke kan modtage et MPEG4-signal, skal du investere i en DVB-C MPEG4 digital modtager. Hvis du allerede modtager Yousee eller Stofa skal du blot søge efter Kanal Østjylland.

Se kort videoklip
 
______________________________________________________________________
 
 
Tv-antenne
Modtager du dit tv-signal via tv-antenne, kan du kun modtage Kanal Østjylland, hvis du har en DVB-T MPEG4 digital modtager.

Nyere tv-fladskærme har DVB-T modtagere indbygget.

Se kort videoklip
 
______________________________________________________________________
   
 
Parabol
Viasat og Canal Digital sender ikke Kanal Østjylland. Derfor skal du anskaffe dig en antenne og en DVB-T MPEG4 digital modtager.

Hvis dit fjernsyn har indbygget DVB-T MPEG4-modtager, skal du kun anskaffe dig en antenne.

Se kort videoklip
 
______________________________________________________________________
 
 
Boxer
Har du købt Boxer, vil du kunne se Kanal Østjylland. Det kræver kun, at du søger efter kanalen på dit tv.

Se kort videoklip